Rangering af niveau i GTK

Vi har lavet en liste over de forskellige tennisniveauer, så du kan se, hvor du befinder dig i din egen tennisproces. Det er ikke altid let at vide nøjagtigt, hvor man befinder sig – er man en 2’er eller 3’er, men vær realistisk og brug listen som en guideline, når du skal tilmelde dig arrangementer i klubben eller i andre klubber.

6: Elitespiller

5: Turneringsspiller med potentiale til divisionstennis.

4: Seriespiller/meget øvet – du har spillet i mange år, mestrer alle slag og kan holde bolden sikkert i gang.

3: Øvet motionist. Du mestrer slagene nogenlunde og kan holde bolden relativt sikkert i gang fra både for- og baghånd.

2: Let øvet motionist. Du har spillet tennis i nogle få sæsoner og begynder at være nogenlunde fortrolig med for- og baghånd.

1: Begynder. Du er lige startet eller har kun spillet en sæson eller to.