Godkendt sæsonstart i serie 2

GTKs andethold i serie 2 hentede lørdag tre vigtige point på udebane mod Silkeborgs andethold.

Der var debut til både Thomas Agerbo og Nicolai Seerup i GTK-tøjet, da andetholdet i serie 2 lørdag drog til Silkeborg.

Begge spiller kvitterede på fornem vis ved at vinde deres singler samt doublen, hvor de spillede sammen. Thomas Agerbo, som tidligere har spillet på Vejles divisionshold gav endda sin modstander “briller” i førstesinglen.

Henrik Jensen og Svend Olsen tabte desværre deres kampe efter tre svære kampe, hvor der ellers særligt i doublen var gode sejrsmuligheder.

Samlet resultat: Silkeborg – GTK 3-3

image

Thomas Agerbo og Nicolai Seerup skaffede GTK tre point

Hård debut til førsteholdet

Give debuterede lørdag i 1. division, og det blev desværre uden den store succes.

Sønderborg stillede op med to tyske ATP-spillere, og samlet set var sønderjyderne/tyskerne et niveau eller to over GTK.

Sønderborg vandt kampen 6-0, og kun Andreas Hovesen Pedersen i førstesinglen formåede at vinde sæt undervejs.

De andre kampe i rækken kastede følgende resultater af sig:

Horsens – Skanderborg 6-0

Risskov – TPI 5-1

image

Humøret og optimismen er stadig intakt i strabadserne for overlevelse i 1. division.

Flot præstation af GTK-spiller

Give Tennisklubs nye spiller, 17-årige Nicolai Seerup Olesen fra Brande, spillede i weekenden en stærkt besat turnering i Randers.

Efter at have tabt til Aalborgs Emil Jankowski i første runde, vandt Nicolai efterfølgende samtlige tre kampe i den såkaldte bonusturnering. Et stort tillykke med bonusturneringssejren til Nicolai.

Det lover godt for Nicolai, som i den kommende weekend (lørdag den 14. maj) debuterer for Give Tennisklubs andethold i serie 2, når de gæster Silkeborg Tennisklub.

Følg med i 1. divisionsholdets strabadser

Dansk Tennis Forbund har til den kommende sæson lavet lukkede facebookgrupper til hver enkelt divisionsrække.

Interesserede kan tilmelde sig de grupper, de ønsker at følge med i, hvor alle gruppemedlemmer kan opdatere med billeder, videoer, stillinger, resultater osv. Aktiviteten er således afhængig af, at gruppemedlemmerne deltager.

Tilmeld dig gruppen via nedenstående link, hvis du vil følge ekstra godt med i Give Tennis Klubs første sæson i 1. division.

https://www.facebook.com/groups/1044763355581107/

Tennis for voksne nybegyndere

Voksenintroduktion

På tirsdag den 3. maj starter vi op med første omgang af voksenintroduktionen. Forløbet er rettet mod voksne nybegyndere, og klubben stiller baner, bolde, ketchere og instruktør til rådighed. Forløbet står på fra kl. 19.00-21.00 og gælder alle fire tirsdage i maj måned.

Har du lyst til at prøve kræfter med tennissporten, så kan du tilmelde dig voksenintroduktionen til Jan Ek på tlf. 20474608.

Tennissportens dag

Husk, det er i dag, lørdag, du kan komme til Åbent Hus-arrangementet, Tennissportens dag, i Give Tennisklub.

Arrangementet løber af stablen fra 13-15, og du skal sådan set bare møde op. Ketchere, bolde og baner sørger vi for.

Vi ses?

Regnen ødelagde onsdagen

Øv, øv og atter øv! Det danske forårsvejr er temmelig lunefuldt og i særdeleshed vådt og ødelagde i dag både junior- og seniortræningen. Begge dele er aflyst.

Vi håber på bedre vejr på onsdag!

image

Sådan håndterer de regn og våde baner i US Open