Andreas Hovesen flyvende i holdturneringen

Tredje runde af DH-turneringen indendørs 2016-2017 blev afviklet i weekenden, og GTK havde fire spillere i aktion for deres indendørsklubber.

I Fruens Bøge Tennisklub i Odense var Kolding på besøg i 1. division, og koldingenserne havde både Sebastian Mikkelsen og Thomas Agerbo på holdkortet som henholdsvis 1. og 3. single. Sebastian var på en meget svær opgave mod en velspillende elitedivisionsreserve, Andreas Berner, og i en lidt kedelig forestilling med marginalerne imod sig, tabte Sebastian 46 46. Thomas Agerbo, som før weekenden havde vundet ti kampe i træk i holdturneringen (single og double), var ude i noget af en gyser mod unge Emil Okkels. Desværre for Kolding og Thomas skulle det ikke være alle gode gange 11 – Thomas tabte 26 64 11-13 efter at have haft en enkelt matchbold i afgørende sæt. Sebastian og Thomas revancherede sig dog hurtigt, da de sammen vandt 1. doublen over de samme modstandere, som de tabte deres singler til.

Vejle havde i den modsatte 1. divisionspulje besøg af topholdet fra Skovbakken, som har Jyllands stærkeste og bredeste trup i år. Det var et topmotiveret Aarhus-mandskab, der troppede op i Vejle Tennis Hal, og GTK’erne Andreas Hovesen og Jan Christensen var chanceløse i doublen mod Rasmus Michelsen og Philip Hyldedal. Jan Christensen sad over i singlerne, mens Andreas Hovesen spillede en fremragende 1. single mod en ellers ganske velspillende Rasmus Michelsen. Efter lidt startvanskeligheder og bagud 1-3 i første sæt, fik Andreas lagt den perfekte taktik og havde derefter ikke de helt store problemer med at komme igennem aarhusianerens solide defensiv. Andreas vandt en flot sejr på 63 62 og har nu vundet syv 1. singler i træk i 1. division (ude og inde).

Kolding tabte kampen 2-4, mens Vejle igen tabte 1-5. Det betyder, at begge klubber ligger nr. 5 i deres respektive 1. divisionspuljer, hvilket meget vel kan betyde, at de to klubber støder sammen 11. marts 2017 i en altafgørende playoff-match om at undgå nedrykning.

Nu er der julepause i holdturneringen – næste runde spilles den 4. februar, hvor Kolding får besøg af ALTS, mens Vejle skal til Randers.

Jysk Mesterskab indendørs 2017

Jyllands Tennis Union afholder Jysk Mesterskab i januar, og det vil som altid være en god idé at bakke op omkring arrangementet, så vi får et stærkt og talrigt deltagerfelt til mesterskaberne. Herunder kan du se de udsendte informationer vedrørende JM.

jtu

Se indbydelsen til JM Indendørs 2017 her!
http://www.jtu.dk/Shownews.aspx?n=330

Frist for tilmeldinger

Senior og Junior – den 7. december!
Tilmeld dig på DTF Onlinetilmelding her!
http://tilmelding.tennis.dk/

Veteran – den 3. januar!
Tilmeld dig direkte på JTU´s hjemmeside her!
http://www.jtu.dk/Calendar.aspx?e=650

Terminer og spillesteder
6.-8. januar U16 og U18 Skovbakken
13.-15. januar U14 Kolding
13.-15. januar U12 Randers
13.-15. januar Seniorer Skovbakken
13.-15. januar Veteraner (indledende og finaler) Århus 1900
21. januar Finaler Junior og Senior Århus 1900

Vi håber meget, at der vil være GTK’ere i feltet – uanset om det er med licens for indendørsklubben eller GTK.

Konkurrence på vores facebookside

Klik ind på vores facebookside, Give Tennisklub, og deltag i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. til et gavekort hos vores sponsor undergroundshop.dk

https://www.facebook.com/givetk/photos/a.215102495553253.1073741828.214576285605874/275712519492250/?type=3&notif_t=notify_me_page&notif_id=1479461948783783

Se her, hvad du kan bruge gavekortet til hos Undergroundshop.dk.
https://www.undergroundshop.dk/shop/frontpage.html

Sommerskole for børn og unge

Vi har besluttet, at vi i skolernes sommerferie 2017 vil sætte en uge af til at forkæle alle tennisinteresserede børn og unge med en sommerskole.

Sommerskolen afholdes fra mandag den 3. til torsdag den 6. juli (uge 27), og der mødes ind hver dag fra kl. 10-16. Det endelige program er ikke planlagt endnu, men hvad der ligger fast er, at klubbens juniortræner, Sebastian Mikkelsen, vil være cheftræner under sommerskolen.

sebastianmikkelsen
Sebastian Mikkelsen er træner på sommer-
skolen i
Give Tennisklub fra den 3.-6. juli 2017.

Uden at gå i alt for specifikke detaljer med aktiviteterne, så vil det naturligvis primært være med tennis som omdrejningspunkt, men der vil også blive leget med andre idrætsgrene og fokuseret en masse på det sociale.

Sommerskolen er for ALLE børn og unge op til 18 år – du behøver ikke være medlem af klubben for at deltage. Det koster kun 250 kr. at deltage.

Tilmelding til Sebastian Mikkelsen på sebastian.mikkelsen@nullhotmail.com eller Lars Baes på larsbaes@nulllive.dk

Vi anbefaler, at du allerede nu sætter kryds i kalenderen, så du ikke går glip af sommerens fedeste tennisoplevelse i Give Tennisklub 🙂

sommerskole-2017-plakat

Revisionsfirmaet Erling Lund hopper med på vognen

Vi kan i dag annoncere endnu et hjul på vores vogn, “Med Give i elitedivisionen”, hvor vi har udbudt otte sponsorater med sigtet at få Give Tennisklub ført op i landets øverste række.

Den femte sponsor, vi har fået tilknyttet, er det lokale revisionsfirma, Revisionsfirmaet Erling Lund, og det er vi selvsagt yderst tilfredse med og stolte af i GTK’s bestyrelse.

“Vi kunne mærke, at I brænder så meget for projektet og tror så meget på, at det her kan lykkes, at det var let for os at sige ja til at hoppe med på vognen”, fortæller Erling Lund om baggrunden for indgåelsen af samarbejdet. 

“Det er fantastisk, at det overhovedet kan lade sig gøre for en klub af Gives størrelse at være med deroppe på det niveau, og vi ser frem til samarbejdet og glæder os til at komme på anlægget og se kampene”.

revisionsfirmaet-erling-lund
GTK’s formand, Jan Ek, og Erling Lund

Billigere træning hos Dansk Fitness med dit GTK-medlemskab

Give Tennisklub har indledt et samarbejde med byens træningscenter, Dansk Fitness. Alle medlemmer af Give Tennisklub kan optimere deres grundform i det flotte fitnesscenter på Hjortsvangen for en fordelagtig pris på både medlemskab og oprettelse.

Medlemskab til Dansk Fitness: 199 kr./måned
Normalpris: 240 kr./måned

Oprettelse: 99 kr.
Normalpris: 199 kr.

skaermbillede-2016-11-10-08-06-42

Det eneste, du skal gøre er at oplyse dit GTK-medlemsnummer i receptionen i fitnesscentret, så er du klar til at melde dig ind i kampen for at få den bedst mulige form til den kommende tennissæson.

Du kan komme i kontakt med Dansk Fitness Give på:
Hjortsvangen 84
7323 Give
75 73 88 44
give@nulldanskfitness.dk

http://www.danskfitness.dk/da/centre/give/

Gode GTK-præstationer i holdturneringen

I den forgangne weekend havde GTK to spillere i aktion for deres indendørsklubber. Andreas Hovesen Pedersen er førstesingle for Vejle Tennisklub i 1. division, mens Sebastian Mikkelsen er førstesingle for Kolding Tennisklub i den modsatte 1. divisionspulje.

Kolding Tennisklub var et smut i Sønderborg, som indendørs stiller noget svagere op end de gjorde i sidste udendørssæson, hvor de smadrede GTK 6-0 på Als. Ved den lejlighed spillede Christopher Wejs fjerdesingle for sønderjyderne, men i denne indendørssæson figurerer han som 1’er på Sønderborgs liste, hvilket betød, at han stod overfor Sebastian Mikkelsen i holdkampen.

Sebastian kom lynende fra start og var hurtigt foran 5-1, inden lidt af koncentrationen røg og Christopher Wejs kom bedre med. Sættet blev dog lukket 6-3, men i andet sæt bar Wejs momentum med sig og  tog sættet uden de store sværdslag med overbevisende 6-1. Sebastian kom aldrig rigtigt med i matchtiebreakeren, som blev tabt 10-5. Kolding tabte holdkampen 6-0.

I Skanderborg, hvor Horsens spiller deres hjemmekampe, var Vejle på besøg, og bortset fra Andreas Hovesen Pedersen var der på forhånd ikke regnet med mange chancer hos de unge Vejle-spillere. Hovesen var i førstesinglen i kamp mod Michael Sørensen, som han nu har mødt tre gange det seneste år i holdturneringen. I sidste indendørssæson blev Horsens-spilleren kørt over, mens de to udendørs på Gives anlæg foran et opstemt og talstærkt publikum spillede en ganske tæt kamp, som Andreas dog vandt i to sæt.

Et lidt andet set-up i en kold tennishal i Skanderborg uden tilskuere var måske årsag til, at Andreas kom meget langsomt fra start og i det hele taget havde svært ved for alvor at finde gnisten. Michael Sørensen servede og kæmpede derimod godt, og han vandt fortjent første sæt 6-4.

Efter at have været nede med break tidligt i andet sæt, kom Andreas dog i gang og vandt andet sæt 6-3 efter en noget bedre præstation end i første sæt. Matchtiebreakeren blev helt tæt, men marginalerne var med Andreas, som endte med at vinde tredje sæt 10-8 på sin tredje matchbold. Vejles førstedouble med Andreas Hovesen og unge Sebastian Isager var overraskende godt med mod Michael Sørensen og Jens Kjærulf, men endte med at tabe kampen 10-7 i tredje sæt. Vejle tabte holdkampen 5-1 og ligger ligesom Kolding næstsidst i 1. division.

Næste runde af DH-turneringen spilles lørdag den 19. november, hvor Kolding tager imod Fruens Bøges andethold, mens Vejle tager imod Skovbakkens andethold.

Nyt samarbejde med A. Boesenbæk A/S

Peugeot-forhandler, Alex Boesenbæk, var hurtig på aftrækkeren, da Give Tennisklub tilbød ham at komme med i sponsorsamarbejdet “Med Give i Elitedivisionen”.

“Det vigtigste for mig er at bakke op omkring visionære lokale idrætsforeninger, for hvis ikke det er de lokale virksomheder, hvem skal så hjælpe de frivillige i foreningerne med at få skabt nogle gode rammer og tilbud til medlemmerne?”, siger Alex Boesenbæk om den primære grund til indgåelsen af sponsoratet med GTK.

img_1790
GTK’s bestyrelse repræsenteret ved Jan Ek (t.v.) og Lars Baes (t.h.) med Alex Boesenbæk.

“Derudover er jeg selv meget interesseret i tennis og har også selv spillet for nogle år tilbage – det er et svært spil, men det er da ikke utænkeligt, at jeg kommer tilbage på banen. Jeg ser under alle omstændigheder frem til at komme ud på tennisanlægget som tilskuer i 2017-sæsonen”.

Vi er naturligvis meget glade for samarbejdet med endnu en lokal ildsjæl, og vi ser frem til at indfri vores mange ambitioner med A. Boesenbæk A/S som medspiller.

A. Boesenbæk A/S bliver dermed den fjerde  virksomhed, vi har offentliggjort, som går med i kampen for at indfri vores mange målsætninger. De øvrige, vi har annonceret indtil videre er Klub & Profi Sportigan GiveMidtjysk Pakkeri Service og DanBolig Give.

Sikre sejre til Give-spillere i holdturneringen

Pga. de manglende indendørsfaciliteter har Give TK ikke mulighed for at stille med et indendørshold, men det betyder ikke, at vi ikke har haft vores spillere i aktion i denne weekends 1. runde af DH-turneringen indendørs.

Kolding – Skanderborg, 1. division
1. single, Sebastian Mikkelsen – Lars Wagner 62 61
1. double, Mikkelsen/Christopher Kronow – Skanderborg 63 60

14914691_10153916801871720_1333177482_n
Sebastian Mikkelsen havde ingen problemer med at serve sin 1. single hjem mod Skanderborg

Kolding – Silkeborg, Jyllandsserien
1. single, Thomas Egeløkke Agerbo – Kim Albrecht 61 62
1. double, Agerbo/Kolding – Silkeborg 63 61

Vejle – Viborg, 1. division
1. single, Andreas Hovesen Pedersen – George Radu 61 62
2. single, Jan Bruun Christensen – Lukas Egelund Nielsen 63 46 7-10
1. double, Hovesen/Christensen – Radu/Egelund 61 62