Rasmus Michelsen skifter til Århus 1900

To sæsoner blev det til i Give for Rasmus Michelsen, der nu har valgt at fortsætte sin tenniskarriere i Århus 1900, hvor han kommer tættere på sit hjem og dermed forbedrer sine muligheder for både træning og indendørstennis.

Rasmus har været et fantastisk bekendtskab i Give, og særligt i sin første sæson i klubben var han én af hovedarkitekterne bag DM-guldet både på og udenfor banen. Det var i denne sæson, at han startede den århusianske invasion med Anders Grinderslev og Andreas Bjerrehus i hælene. Andreas Bjerrehus skiftede ligeledes til Århus 1900 før sidste sæson, mens Anders Grinderslev stadig trækker i GTK-tøjet i den kommende sæson.

Mens det i Rasmus´ første GTK-sæson blev til et sensationelt DM-guld, var hans anden sæson i klubben anderledes positiv. Skader ødelagde sæsonoptakten, og han blev aldrig rigtigt de fysiske skavanker kvit, hvorfor han ikke fik sat det præg på holdet, som vi alle havde håbet og havde været forvent med fra 2019-sæsonen.

Hvis fysikken vil det, så er det ikke helt utænkeligt, at vi ser Rasmus tilbage i Gryden i 2022, hvis Århus 1900 klarer oprykning fra 1. division til Elitedivision i den kommende sæson. En stor tak for indsatsen i Give Tennisklub og held og lykke fremover både på og udenfor banen til Rasmus fra alle os i GTK.

Skriv et svar