Frisør Morgenhår Open Give

Inden vi går på ferie har vi i samarbejde med vores gode sponsor i GTK, Frisør Morgenhår, besluttet, at vi skal have en lille turnering i UTR-regi søndag den 28. juni.

Ambitionen er at afholde en turnering for herrer, som spiller divisionstennis og har en såkaldt UTR-rating omkring eller under 11.50. Det er nemlig de turneringsspillere, der er flest af herhjemme, og det er også ofte dem, vi glemmer i vores iver efter at ramme den absolutte elite med tilbud. 

Nu afvikler vi en turnering, som vi synes, turneringer bør se ud herhjemme – uanset om man er top 5 i Danmark eller “kun” spiller tennis i en lidt lavere division. 

Det koster alt alt for meget at spille turneringer i Danmark, og derfor har vi valgt at vores turnering skal være gratis at deltage i. Spillerne får også god og gratis forplejning hele dagen. Altsammen med støtte fra Frisør Morgenhår, som heldigvis synes, det er en lige så god idé som os at gøre noget ekstra ud af turneringerne herhjemme.

Tjek opslaget ud og skynd dig at tilmelde dig – der er kun plads til 12 spillere.

Skriv et svar