Nyt tysk blod i Gryden

De sidste detaljer vedr. spillertruppen 2020 er på plads, og efter at have sagt farvel til Andreas Bjerrehus og Julian Onken og goddag til Morten Garbers, fuldender vi nu vores trup med tyske Leo Kim Schörner, som vi har fået varmt anbefalet af Florian Barth.

Leo Schörner er 26 år og var i sine juniorår én af Tysklands absolut bedste spillere. I en periode var han fast bestanddel i top 30 på den europæiske rangliste. Som senior har han spillet professionelle turneringer på futures-touren, og pt. repræsenter han Klipper THC fra Hamburg i den tyske holdturnering. 

Samtidigt bekræftes det, at Frederik Press har sagt ja til at spille sin fjerde sæson i GTK, mens Marco Kirshcner og Florian Barth er med for tredje år i træk. Med tilgangen af Leo Schörner har vi nu 10 spillere i bruttotruppen, som kan ses andetsteds her på hjemmesiden.

Et stort velkommen i GTK-familien til Leo Kim Schörner, der forventes at blive kastet i ilden allerede i den første hjemmekamp mod ATK den 16. maj.

Leo Kim Schörner i aktion for sin tyske klub, Klipper THC

Skriv et svar