Give Steel sponsor for sommerskolen 2020

Give Tennisklub og Give Steel påbegyndte et samarbejde i 2019, og i 2020 lægger vi en brik mere på, når Give Steel bliver primær sponsor for vores sommerskole.

Sommerskolen er et tilbud i sommerferien for alle børn og unge (både medlemmer og ikke-medlemmer), og med Give Steels engagement sikrer vi igen i år, at vi kan gøre det økonomisk muligt for alle at deltage i sommerskolen.

Det har været vigtigt for Give Steel at øremærke deres sponsorat i retning af byens og områdets børn og unge for på den måde i samarbejde med Give Tennisklub at tage et socialt ansvar. Vi bifalder naturligvis Give Steels dedikation til dette vigtige område, som falder perfekt i tråd med, at vi i 2020 har et særligt fokus på juniorarbejdet i klubben.

Datoen for sommerskolen er ikke endeligt besluttet endnu, men så snart en dato foreligger, vil det naturligvis blive meldt ud både her på facebook og vores hjemmeside www.givetennis.dk

Tak til Give Steel for ønsket om et ambitiøst samarbejde, der vil give flere børn og unge nogle fantastiske oplevelser med tennis.

http://givesteel.com

Skriv et svar