Stort fokus på juniorerne i 2020

I 2020 har vi en ambition om at gøre det endnu sjovere for vores juniorer at spille tennis i Give Tennisklub. Derfor har vi bestemt os for at sætte disse tiltag i søen:

Alle juniorer, der melder sig ind i klubben og deltager i træningen, modtager et gratis sæt tøj fra Wilson. Sættet består af en t-shirt, et par shorts og en hoodie.

De seneste sæsoner har vi kun udbudt træning om onsdagen ved Sebastian Mikkelsen. Som noget nyt, hvis der er opbakning til det, vil vi også tilbyde træning om fredagen ved Andreas Hovesen Pedersen, som er en del af elitedivisionstruppen i GTK. Dermed vil der både være træning onsdag og fredag for vores juniorer.

Vi håber og satser på en tennissommerskole fra mandag til fredag i skolernes sommerferie.

Vi vil gerne have nogle af vores egne juniorer til at agere boldbørn ved førsteholdets hjemmekampe i Elitedivisionen. Det vil naturligvis blive øvet til til nogle af træningerne.

De lørdage, hvor elitedivisionsholdet spiller hjemmekampe, vil der blive afholdt træningssamlinger ved ØBG’s cheftræner, Johannes Park Skak, hvor spillere fra andre klubber også deltager.

Forventninger om større fokus på deltagelse i turneringer, som passer til den enkeltes niveau.

Et kontingent inkl. én ugentlig gang træning og et sæt Wilson-tøj vil koste 400 kr.

Et kontingent inkl. to gange ugentlig træning og et sæt Wilson-tøj vil koste 600 kr.

Skriv til sebastian.mikkelsen@nullhotmail.com, hvis du allerede nu ved, at du vil spille tennis i Give Tennisklub til sommer (sæsonen starter i april).

Skriv et svar