Samarbejde med ØBG Tennis

I 2019 havde vi fornøjelsen at få hjælp fra ØBG Tennis, når vi afviklede vores hjemmekampe i Elitedivisionen. Ved flere af vores kampe fungerede juniorer fra ØBG som boldbørn, hvilket de klarede aldeles fremragende. 

I 2020 gør vi samarbejdet officielt og iværksætter i samme ombæring nogle nye tiltag. ØBGs juniorer vil igen fungere som boldbørn til elitedivisionskampene, hvor målet er, at vi samtidigt supplerer med vores egne juniorer fra GTK. 

Johannes Skak, cheftræner i ØBG, vil desuden være aktiv ved holdkampene, hvor han vil stå i spidsen for juniorevents med tennistræning, leg og hygge, inden elitedivisionskampene serves i gang. På den måde får vi skabt mere liv på anlægget, og vi giver en masse juniorer (og forældre) muligheden for at se tennis på højeste nationale niveau. Eventet koster ikke noget for den enkelte juniorspiller. 

Alle klubber, der kunne have lyst til at sende nogle af deres juniorer afsted til en gang træning med efterfølgende elitedivisionstennis og forplejning, kan kontakte enten Johannes Park Skak fra ØBG Tennis eller Lars Baes fra GTK, og vi vil lægge en samlet plan for sæsonen, så alle interesserede får mulighed én eller flere gange for at være med.

ØBGs dygtige boldbørn fra elitedivisionskampen mod Gentofte i 2019

Skriv et svar