Andetholdet indplaceret i landets bedste reserveliga

De sidste fire år har vores andethold kæmpet for at kravle så højt op i systemet som muligt, sådan at springet mellem første- og andetholdet kan være så lille som muligt.

Det er svært at have en fornuftig og bred trup, når førsteholdet er at finde i Elitedivisionen og andetholdet i serierækkerne, for de spillere, der ligger i periferien af førsteholdet bliver ikke udfordret tilstrækkeligt, når de ikke bliver udtaget til at repræsentere førsteholdet en given weekend.

Nu bliver divisionsstrukturen ændret med start i 2019, hvilket betyder, at klubbernes andethold bliver sat ind i en særskilt reserveliga. Her har det været et stort håb for os at kunne kvalificere os til at spille i landets bedste reserveliga, og med en suveræn puljesejr i Jyllandsserien i år, er det også lykkedes os at indfri det mål.

Det betyder, at førsteholdet spiller i Elitedivisionen, mens andetholdet spiller i Reserveliga 1 i 2019. Det kan ganske enkelt ikke blive bedre.

Reserveliga 1 (vest) kommer til at se således ud:

Skovbakken II
Århus 1900 II
Fruens Bøge II
Randers II
TPI II
Give II

Skriv et svar