Knebent nederlag til KB – GTK overlever i Elitedivisionen!

Lørdag var danmarksmestrene fra KB på besøg i Gryden, og det var et forstærket KB-mandskab, der havde hentet den svenske Davis Cup-spiller, Markus Eriksson, ind.

På forhånd skulle GTK vinde fire kampe, hvis drømmen om medaljespil skulle holdes i live, og selv om det ikke lykkedes, så var det faktisk ikke så langt fra at gå i opfyldelse.

Bortset fra 1. herredouble, så havde GTK førertrøjen på i samtlige andre kampe, og til syvende og sidst var marginalerne nok ikke helt så meget med hjemmeholdet, som vi havde håbet.

Julian Onken (billedet) stod for GTK’s bedste præstation, da han via en fantastisk defensiv fik nedkæmpet den danske Davis Cup-legende, Martin Pedersen, i en lang og flot spillet kamp.

2-4-nederlaget sikrer alligevel GTK en plads i næste års Elitedivision, og på den måde er tilfredsheden stor efter en formidabel sæson med masser af flot tennis og virkelig god lokal tilskueropbakning.

Tak til alle frivillige, spillere og tilskuere for en eminent debutsæson i landets bedste række. Vi glæder os til mere fra samme skuffe i 2019.

Skriv et svar