Vi nærmer os lørdagsbraget

Vejrguderne ser ud til at være med os, der er styr på grillen, fadølsanlægget og de nye elektroniske scoretavler. Lørdag bliver ganske enkelt en festdag i Give Tennisklub, når Gentofte Tennisklub lægger vejen forbi med deres klassemandskab.

Gentofte har varslet, at de medbringer en Davis Cup-spiller (landsholdsspiller), men vi har svar på tiltale i form af den unge mand på billedet, Frederik Press, som vakte begejstring i Gryden sidste år, hvor han i højt tempo fik fejet sin modstander af banen.

Det bliver et brag af en holdkamp, hvor du både kan få sport på højeste niveau, grillpølser, fadøl og sodavand uden at skulle have så meget som en krone op af lommen.

Holdkampen starter kl. 12.00 med spillerpræsentation (holdene varmer op fra kl. 11.00), og vi opfordrer alle tilskuere til at komme i god tid inden kampstart.

Skriv et svar