Gokart og klubfest markerer en vellykket sæson

En intet mindre end formidabel udendørssæson er så godt som overstået, og det markerede vi i den snart forgangne uge med et adrenalinfyldt gokart-arrangement torsdag hos vores sponsor, Vandel Gokart, og en hyggelig klubfest lørdag aften orkestreret kyndigt af Frank Mosegaard.


Hyggelige rammer i klubhuset og lækker mad fra Filskov Kro satte gang i feststemningen til lørdagens klubfest.

Tak til alle, der på den ene eller anden måde har haft en aktie i 2017-sæsonen – som Jan Ek pointerede i sin tale lørdag aften, så har sæsonen vist, at vi sammen står meget stærkt.

Vi fortsætter med at opdatere hjemmesiden og vores facebookside med indendørsresultater og andet nyt fra klubben, mens vi i spænding venter på, at 2018-sæsonen serves i gang.

Banerne lukkes ned i løbet af oktober måned.

Tak for i år og på snarligt gensyn🎾

Bestyrelsen
Give Tennisklub

Skriv et svar