Andetholdet bedste serie 1-mandskab i Jylland

Armene er naturligvis ikke nede endnu ovenpå gårsdagens sejr over Hillerød om en billet til elitedivisionen 2018, men førsteholdet var ikke ene om at triumfere i går.

Vores andethold i serie 1, der allerede for en uge siden sikrede sig overlegen oprykning til jyllandsserien, spillede nemlig jysk serie 1-finale mod HEI fra Aarhus. Den kamp blev vundet 4-2, og dermed har andetholdet nøjagtigt som førsteholdet vundet samtlige sæsonens kampe.

Holdet i går bestod af (fra venstre på billedet): Nicolai Olesen, Christian Neergaard, Fernando Sanchez og Andreas Schmidt

Til trods for oprykningen til jyllandsserien, har de unge GTK’ere på billedet haft en lidt kedelig sæson, hvor flere hold har meldt afbud og modstanden nok ikke helt været på niveau med vores egne spilleres evner.

Næste år kommer der andre boller på suppen. Jyllandsserien er en langt mere stabil række med masser af gode spillere. Vi glæder os til at se vores unge spillere udvikle sig i takt.

Skriv et svar