Stor holdkampslørdag den 19.

Efter knapt tre måneders alt for lang pause i holdturneringen, skal vi endelig i gang igen, og det er to af de helt store kampe, der venter på lørdag den 19. august.

Først tager 1. divisionsholdet et smut til Horsens, som er placeret på en fjerdeplads i rækken, og som vi spillede 3-3 med i 2016. GTK stiller i stærkeste opstilling med Henrik Korsgard, Jesper Freimuth, Andreas Hovesen Pedersen og Steffen Andresen. Jesper Freimuth har spillet en fantastisk sæson i Tyskland, hvor det er blevet til flere sejre i Bundesligaen, og det kan kun anbefales at komme forbi Horsens TK på lørdag fra kl. 10.00 for blandt andre at se denne formidable boldspiller i aktion i en holdkamp, som GTK SKAL vinde, hvis ambitionen om oprykning til elitedivisionen skal bestå.


1. divisionsholdet, der slog Sønderborg 4-2 i maj

Kl. 15.00 rettes fokus på Gryden i Give Tennisklub, hvor vores andethold tager imod Sønderborgs andethold i serie 1. Det er en kamp mellem de to suveræne tophold i rækken og derfor en direkte kamp om oprykning til jyllandsserien. GTK kan nøjes med 3-3, og vi stiller så stærkt op, at der skulle være garanti for tennis på meget højt niveau, eftersom Sønderborg helt sikkert også kommer med et stærkt hold.

Vi håber på god opbakning til holdene i både Horsens og Give. Det er ekstremt vigtigt for klubben og elitetruppen, at vi får rykket andetholdet op, så vi kan holde fast i den stærke trup.

1. division
Lørdag den 19. august kl. 10.00, Horsens vs GTK

Serie 1
Lørdag den 19. august kl. 15.00, GTK vs Sønderborg
Der er gratis øl og vand til alle tilskuere til denne kamp.

Skriv et svar