Samarbejde med BetXpert

Vi har med jævne mellemrum annonceret de sponsorer, som har indgået en aftale med GTK om at være en del af sponsorpakken “Med Give i Elitedivisionen”. Samarbejdet med syv virksomheder er offentliggjort, og nu er tiden kommet til den sidste af vores otte sponsorer på denne pakke, BetXpert.

BetXpert er et seriøst online medie, som informerer om sport og bookmaking. På sitet kan man få gode råd til, hvad man skal spille på, og hvad man ikke skal spille på. Her vrimler det med landets skarpeste hjerner, når det kommer til sportsbetting, og sitet er modsat mange andre bettingsider stor fortaler for betting som en videnskab under meget ansvarlige og strukturerede rammer.

Vi er meget stolte og taknemmelige for, at Danmarks bedste bettingsite vil være med i Give Tennisklubs ambitiøse planer om at rykke op i Elitedivisionen senest i 2020, og vi har, som billedet viser, allerede nydt godt af BetXperts fine logo på både spillertøj og det store skilt på anlægget i første halvdel af 2017-sæsonen.

Skriv et svar