GTK II går på ferie som suveræn 1’er

Vores andethold i serie 1 har klare ambitioner om at rykke op fra serie 1 til jyllandsserien, og efter de tre første runder, må man sige, at vi har lagt os solidt i spidsen for rækken.

I 1. division er vores værste konkurrenter vel nok Sønderborg, og stillingen dér viser, at vi har givet dem baghjul efter forårets tre første kampe. I serie 1 er Sønderborgs andethold vores værste konkurrenter, og efter weekendens runde 3 i holdturneringen, kan vi også her se en stilling, der placerer GTK solidt foran Sønderborg.

GTK har med 18 point tre flere end Sønderborg og fire flere end Ribe. Netop Sønderborg og Ribe mødtes i denne weekend med en sønderjysk 4-2-sejr til følge, og netop Ribe og Sønderborg er GTKs to sidste modstandere i august. Får vi uafgjort mod Sønderborg og slår Ribe, så er vi i jyllandsserien.

Vi glæder os til at spille kampene hjemme i Gryden og håber på rigtig god opbakning til vores serie 1-mandskab i bestræbelserne på at rykke op.

Skriv et svar