Resultater 2004

Jyllandsserien i år 2004 var blevet reduceret fra 3 til 2 rækker. Derfor vidste man fra starten, at det ville blive meget hårdt, og at alle point i sidste ende kunne blive vigtige for forbliven i rækken.

Give - Egvad 7-2

Give lagde ud med en hjemmekamp mod Egvad som skulle vindes. Egvad havde aldrig tidligere optrådt i Jyllandsserien, så Give var storfavorit på hjemmebane. Holdet bestod af Steen Ek, Jesper Hansen, Jan Ek, Søren Jakobsen, Sonja Schurmann, Eva Sørensen og Anne Mette Dam. Holdet gjorde det godt og med en samlet 7-2 sejr kom Give godt fra land og kunne putte 3 point på kontoen.

Give - Esbjerg 4-5

Efter storsejren over Egvad havde Give igen hjemmebane. Denne gang var det mod oprykningsfavoritterne fra Esbjerg. Holdet bestod af Steen Ek, Jesper Hansen, Jan Ek, Søren Jakobsen, Svend Olsen, Sonja Schurmann og Anette Kærgaard. Igen gjorde holdet det godt og med et uheldigt nederlag på 4-5, kunne Give sætte yderligere 2 point på kontoen.

Tønder - Give 7-2

Tønderkampen huskes kun for Tønders håbløst dårlige baner. Man kunne ikke spille tennis på det sortslagede underlag og det var da også stor nedtur at skulle tage hjem med et 2-7 nederlag. Holdet bestod af Steen EK, Jesper Hansen, Jan Ek, Søren Jakobsen, Sonja Schurmann og Anette Kærgaard. Kampen gav desværre ingen point.

Give - Hasle 2-7

Mod Hasle havde Give sat næsen op efter at revancere det dårlige resultat i Tønder. Men nedrykkerne fra Hasle stillede stærkt og fejede Give af banen med en 7-2 sejr. Giveholdet bestod af Steen Ek, Jan Ek, Søren Jakobsen, Svend Olsen, Sonja Schurmann og Tove Pedersen. Igen blev det desværre til 0 point.

Vejle - Give 4-5

Første kamp efter sommerferien var mod Vejles storfavoritter. Give spillede friskt til og endte med en meget overraskende sejr på 5-4. Dette betød 3 point på konten, og nedrykningsspøgelset var igen lidt på afstand. Give spillede med Steen Ek, Jesper Hansen, Jan Ek, Søren Jakobsen, Sonja Schurmann og Anette Kærgaard.

Skanderborg - Give 5-4

En sejr over Skanderborg ville sikre Give forbliven i Jyllandsserien. Give lagde godt ud i den vigtige kamp og førte inden de sidste 3 kamp med 4-2 men så gik det galt og de ellers så sejrsvante doubler tabte. Derfor endte kampen 5-4 i Skanderbors favør, hvilket trodsalt betød 2 point på Givekontoen. Det trælse resultat betød at Give skulle vinde den sidste kamp mindst med samme cifre som Skanderborg for at holde dem bag sig. Til kampen stillede Give med Steen Ek, Jesper Hansen, Jan Ek, Søren Jakobsen, Sonja Schurmann og Tove Pedersen.

Give - Horsens 9-0

Horsens som i forvejen var rykket ned valgte at trække sig til den sidste kamp. Dette betød at Give var sikker på forbliven i Jyllandsserien og endte på en fornem 5. plads. Til den sidste kamp var følgende spillere udtaget. Steen Ek, Jesper Hansen, Jan Ek, Svend Olsen, Sonja Schurmann og Tove Pedersen.

Klubmesterskab:

I år blev klubmesterskabet afviklet i løbet af august og september via et gruppespil. Vinderne spillede finaler lørdag den 18. sept.

Herresingle: Jan - Jesper  6-4, 6-4 (Jan)

Damesingle: Sonja - Eva 6-0, 6-3 (sonja)

Herredouble: Jan/Jesper - Svend/Søren 6-2, 6-2 (Jan/Jesper)

Damedoble: Sonja/Karin - Eva/Sussi 6-4, 6-1 (Sonja/Karin)

Mixdouble: Sonja/Leif - Karin/Svend 6-2, 4-3 scr (Sonja/Leif)

Alle Klubmestre ønskes tilykke.